Hæklede Sprutter til for tidligt fødte børn i Luxembourg

Projektet

 

Sprutteprojektet startede i Danmark i februar 2013, da en far fik hæklet en lille blæksprutte til sit alt for tidligt fødte barn. Barnet blev roligere og greb ikke mere så meget ud efter de forskellige slanger og sonder, men brugte armene på blæksprutten. Flere babyer fik sprutter og den positive virkning gentog sig. Vejrtrækningen og hjerterytmen blev mere regelmæssig og iltindholdet i blodet steg. Formentlig mindede armene om navlestrengen som børnene havde holdt fast i inde i livmoderen.

Projektet voksede hurtigt i Danmark, hvor frivillige begyndte at hækle sprutter til danske hospitaler. Indenfor kort tid bredte det sig rundt i verden, og der sidder nu spruttehæklere i Sverige, Norge, Island, Færøerne, Tyskland, Belgien, Holland, Frankrig, Italien, Tyrkiet, Croatien, Israel, Palæstina, Australien, flere steder i USA blandt andet Florida og Californien.

Hvert år fødes i Luxembourg ca 350 babyer for tidligt. 40% af dem er meget små, dvs 36. uge eller tidligere. Neonatalafdelingenpå Kannerklinik modtager de helt små fra Maternite G-D Charlotte, Clinique Dr. Bohler, klinikkerne i Esch/Alzette, Ettelbruck og Arlon.

Projektet kom til Luxembourg i februar 2014, da Ella blev født 11 uger for tidligt. Ellas farmor hæklede en sprutte til hende.Personalet, som på det tidspunkt endnu ikke kendte til projektet, så virkningen af sprutten og faldt for ideen. Ellas farmor fik samlet en lille gruppe, som begyndte at hækle sprutter til CHL Kannerklinikken. Det blev starten til Ocki-Lux: OCtopus for KIds. Vi afleverer nu vores sprutter til både Kannerklinik og Clinique Dr. Bohler.

 

 

Om os

 

Vi er en gruppe frivillige, der hækler små sprutter til for tidligt fødte børn i Luxembourg. Vi mødes ca en gang om måneden, hvor vi udveksler ideer og erfaringer. Enhver er velkommen og har man brug for lidt hjælp, er der rig mulighed for at få det her.

Næste Spruttemøde

Ella 2 uger gammel med sin sprutte